
Sandved Pastorat, Roskilde Stift - Sognepræst (kbf)
Sognepræst (kbf) i Sandved Pastorat, Næstved Provsti, Roskilde Stift
Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst i Sandved Pastorat, Næstved Provsti er ledig til besættelse.
Til stillingen er knyttet en forpligtelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.
På Præsteforeningens jobportal kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om pastoratet og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.
Har du lyst til at læse mere om Sandved Pastorat, og hvordan kirkelivet m.v. er i sognene, kan vi anbefale, at du orienterer dig på pastoratets hjemmeside.
Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013).
Stillingen aflønnes efter løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i folkekirken.
Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.
Der er til stillingen knyttet et varigt belastningstillæg på kr. 32.000,- årligt (marts 2012 niveau) på grundlag af belastningen og antallet af medlemmer af folkekirken.
Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.
Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Tjenesteboligen ligger på adressen Hårslevvej 27A, 4262 Sandved.
Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet.
Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.
Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.
Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.
Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.
Er det første gang, du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Ulla Thorbjørn Hansen, ligeledes inden ansøgningsfristen udløber.
Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Roskilde Stift pr. mail til: kmros@km.dk, og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest 9. juni kl. 15.00.
Kontaktoplysninger MR-formand Ulla Petersen
Telefon 24 64 10 56 ∙ E-mail: ullaap61@gmail.com
Kontaktoplysninger provst Anna Helleberg Kluge, Næstved Provsti
Telefon 31 36 21 05 ∙ E-mail: ahe@km.dk
Kontaktoplysninger vikarpræst Alexander Schultz
Telefon 52 70 61 23 ∙ E-mail: alsc@km.dk
Kontaktoplysninger Roskilde Stift
Telefon 46 38 19 20 ∙ E-mail: kmros@km.dk
Der oplyses flg. om embedet:
Ny sognepræst til Sandved pastorat i Næstved Provsti
Er du teologisk velfunderet, god til at formidle det kristne budskab i øjenhøjde – og har du lyst til at være præst i et levende pastorat midt i noget af Danmarks smukkeste natur? Så er det måske dig, vi leder efter.
Vi søger en præst, der kan favne både tradition og fornyelse. En præst, der kan skabe nærvær – både ved alteret, ved spisebordet og på vandreturen. En, der har lyst til at være synlig i hverdagen og som kan forkynde på en måde, der giver mening.
Om Sandved Pastorat
Sandved pastorat blev i forbindelse med det seneste MR-valg dannet ved sammenlægning af to pastorater, og inkluderer i alt 6 traditionsrige sogne: Fyrendal, Førslev, Hårslev, Krummerup, Kvislemark og Ting Jellinge. Stillingen har siden sidste sommer været besat med et længerevarende vikariat, og dermed valget af det nye menighedsråd etableret et godt udgangspunkt til at lave kirke i pastoratet. Vi værdsætter tradition – men lægger også vægt på fornyelse og nytænkning.
Vi søger derfor en kirkebogsførende præst, der:
- har noget på hjerte og som kan forkynde evangeliet levende og nærværende i takt med tiden for en bredviftet menighed på landet
- på én gang er selvstændig og tager initiativer, og som samtidig vil indgå i et tæt samarbejde med menighedsråd og de øvrige medarbejdere om at udvikle kirkelivet i pastoratet
- er interesseret i og har lyst til at arbejde med børn og unge og være med til at nytænke dette arbejde
- er teoretisk velfunderet og gerne deler ud af sin viden om teologiske emner ved fx foredrag
- er initiativrig, udadvendt, kommunikerende og synlig i pastoratet
Vi kan tilbyde
Sandved Sogn ligger nord for Næstved og tæt på Slagelse, Ringsted og Sorø. Pastoratet har en medlemsprocent på 72. Der er fromesse og højmesse alle søndage og helligdage, og der er to faste månedlige hverdagsgudstjenester: En lysgudstjeneste i Ting Jellinge Kirke og en gudstjeneste/andagt med fælles spisning i ”Mødestedet” i Sandved.
Vi har fast babysalmesang (der forestås af vores sognediakon), men har pt. ikke børne- og familiegudstjenester – noget vi gerne vil arbejde mere med.
Vores dygtige organist og kirkesangere spiller og synger til alle gudstjenesterne.
Kirkerne og sognehuset i Hårslev danner en fin ramme om kirkens aktiviteter, og vi ønsker at vores nye præst bliver en drivkraft i at udvikle aktiviteter som fx foredrag, koncerter og fællesskaber.
Pastoratets samlede befolkningstal er ca. 3200, hvoraf knap 2700 er medlemmer af folkekirken. Pastoratet er en del af Næstved Provsti og blev til ved en sammenlægning i december 2024. Der er ét menighedsråd og én fast præst. Vi samarbejder særligt tæt med Fuglebjerg-Tystrup-Haldagerlille Pastorat.
I pastoratet ligger der én folkeskole med 1.-6. klassetrin og en række privat- og specialskoler. Konfirmandundervisningen består af ca. 25 elever, størstedelen fra Fuglebjerg Skole og Hindholm Skole.
Arbejdsforhold
Kirker, sognehus og kirkegårde
Hver eneste af de seks sognekirker i Sandved Pastorat må betegnes som enestående og smukke middelalderkirker. Du kan læse meget mere om hver af de seks kirker på hjemmesiden: Sandved Pastorat | Sandved Pastorat
Udover kirkerne er der et velfungerende sognehus i tilknytning til Hårslev Kirke.
Sandved er det største byområde i pastoratet og ligger geografisk nogenlunde centralt – men har ingen egen kirke. I 2018 åbnedes derfor ”Mødestedet” i lejede stueagtige lokaler i den gamle købmandsgård på Langgade midt i Sandved. Mødestedet er rammen om aktiviteter målrettet forskellige aldersgrupper: Kreaværksted, Ungeklub, Legestue og Strikkeklub. Derudover er der hver tirsdag aften fællesspisning med efterfølgende gudstjeneste.
Mødestedet er også mødested for 'Sandved og Omegns Menighedspleje', der har Lena Frimann som formand.
Der pågår pt. konkrete overvejelser om etablering af et nyt og tidssvarende menigheds- og sognehus i Sandved – et projekt vores kommende præst vil kunne få stor medindflydelse på.
Der er kirkegårde i tilknytning til alle seks kirker.
Menighedsråd og kommunikation
Menighedsrådet består af 9 repræsentanter, med minimum 1 fra hvert sogn.
Menighedsrådet afholder ti årlige møder. Som præst i Sandved får du mulighed for at få stor indflydelse på vores strategi og arbejde.
Et område vi gerne ser opprioriteret, er den eksterne kommunikation. Vi har en ny og tidssvarende hjemmeside, og vil gerne kommunikere mere på Facebook og andre medier. Derudover har vi et – synes vi selv- godt kirkeblad, der husstandsomdeles og bliver læst bredt i pastoratet.
Personale
Kirken har en præster, en organist, en sognediakon, to korsangere, to gravere, en kirketjener og en ’altmuligmand’, hvoraf flere er deltidsansatte.
Personalet mødes hver anden uge til kalendermøde.
Tjenestebolig
Til præstestillingen hører en klassisk og smuk præstegård i to etager på Hårslevvej 27A.
Den indeholder i stueetagen et kontor, stor spisestue, to stuer en-suite, to gæsteværelser, køkken og gæstetoilet. På 1. sal er der tre værelser og badeværelse.
Herudover er der en større præstegårdshave, der beplantningsmæssigt vil kunne tilpasses efter præstens ønsker. Præstegården er renoveret og klar til indflytning.
Yderligere information
Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, opfordres du til at kontakte både menighedsrådsformanden og provsten og aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber. Derudover er du også meget velkommen til at kontakte vores nuværende vikarpræst.
Kontaktoplysninger MR-formand Ulla Petersen
Telefon 24 64 10 56 ∙ E-mail: ullaap61@gmail.com
Kontaktoplysninger provst Anna Helleberg Kluge, Næstved Provsti
Telefon 31 36 21 05 ∙ E-mail: ahe@km.dk
Kontaktoplysninger vikarpræst Alexander Schultz
Telefon 52 70 61 23 ∙ E-mail: alsc@km.dk
LINKS











Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste
🕑 Fuldtid | Fuglebjerg | 2025-06-09 15:00:00
Ansøg på e-mail
Roskilde Stift
Førslevvej 33 A
4250 Fuglebjerg
09-06-2025 15:00
Retur til søgning