
Tjæreby-Venslev-Sdr. Bjerge Pastorat, Roskilde Stift - Konstitueret sognepræst
Konstitution som sognepræst i Tjæreby-Venslev-Sdr. Bjerge Pastorat, Slagelse Provsti, Roskilde Stift
Stillingen som sognepræst i Tjæreby-Venslev-Sdr. Bjerge Pastorat, Slagelse Provsti, skal besættes midlertidigt ved konstitution.
Der er til stillingen knyttet en 25% bistandsforpligtelse til Slagelse Provsti. Konstitutionen sker for 3 år og ophører 31. december 2028.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.
På Præsteforeningens Jobportal kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om sognet og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.
Har du lyst til at læse mere om hvordan kirkelivet m.v. er i sognet, kan vi anbefale, at du orienterer dig på sognets hjemmeside: www.tjaerebysogn.dk.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende overenskomst for akademikere i staten med tilhørende protokollat.
Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Du vil også få et særligt tillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på kr. 11.100,00 årligt for en fuldtidsstilling.
Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.
Der er ikke knyttet nogen tjenestebolig til stillingen.
Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet.
Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.
Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.
Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.
Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.
Er det første gang, du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Ulla Thorbjørn Hansen, ligeledes inden ansøgningsfristen udløber.
Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Roskilde Stift pr. mail til: kmros@km.dk, og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest 3. november 2025 kl. 15.00.
Kontaktoplysninger
MR-formand Uffe Schiøtt
Telefon 22 28 33 55 ∙ E-mail uffevincentz@hotmail.com
Provst Stefan Lamhauge Hansen, Slagelse Provsti
Telefon 51 77 01 66 ∙ E-mail stha@km.dk
Roskilde Stift
Telefon 46 38 19 20 ∙ E-mail kmros@km.dk
Der oplyses følgende om embedet:
Vil du være vores nye Præst?
Tjæreby, Sønder Bjerge og Venslev sogne søger en engageret og idérig præst til et aktivt lokalsamfund med stærke traditioner og blik for fornyelse.
Stillingen - midlertidig med mulighed for fastansættelse
Der er tale om en midlertidig præstestilling (op til 3 år) uden præstebolig, da præstegården skal renoveres og sættes i stand. Når præstegården står klar, vil der være mulighed for at ansøge den ledige tjenestemandsstilling.
Stillingen er en 75% stilling med 25% bistandsforpligtelse i Slagelse provsti efter nærmere aftale med provsten. Du vil have ansvar for konfirmandundervisning (1 hold pr. sæson) og minikonfirmandundervisning (1-2 hold pr. sæson) i alle seks sogne. Her samarbejder du tæt med sognepræst Lise Flindt Damsgaard om fælles arrangementer, såsom friluftsgudstjenesten 2. pinsedag, en årlig sogneudflugt, en årlig pilgrimsvandring og gensidig afløsning.
Vi håber, at du...
- Er en nærværende formidler, der prædiker i et nutidigt og forståeligt sprog
- Værdsætter både tradition og nytænkning
- Vægter samarbejde med menighedsråd og medarbejdere højt
- Brænder for at samle lokalsamfundet
- Værdsætter arbejdet med børn og unge – især konfirmander og minikonfirmander
- Har lyst til at videreføre og udvikle nogle af vores mange tiltag – fx meditationsgudstjenester, ungdomsgudstjenester, pilgrimsvandring, fælles spisninger
- Vil arbejde for at kunne byde ikke-kirkevante velkomne i kirken
Vi tilbyder
- En engageret og dygtig medarbejderstab i alle tre sogne
- Et samarbejde med kirkens musikere, som trives med både klassisk musik, popmusik og nye salmer
- Et samarbejde med kirkens voksenkor. Voksenkoret synger primært rytmisk musik og medvirker ved flere gudstjenester og koncerter
- Kreative gravere, som gerne pynter kirken, så den passer til gudstjenesternes tema, som f.eks. julen gudstjenester, høstgudstjenester, fastelavnsgudstjenesten m.m.
- Et uformelt arbejdsmiljø
- Tæt samarbejde med præsten i nabosognene, hvor I afløser og støtter hinanden fagligt
- En velfungerende fælles menighedsrådsstruktur, med godt samarbejde og plads til nye idéer
- Tre smukke og velholdte landsbykirker i det naturskønne Sydvestsjælland
- Et lokalsamfund med mange frivillige og et aktivt foreningsliv
Om området
Tjæreby, Sønder Bjerge og Venslev sogne er skønne landsbysogne beliggende tæt på Skælskør, som tilbyder gode indkøbsmuligheder, skoler, børnepasning, idrætsfaciliteter og et rigt forenings- og kulturliv.
Her er både Lagunestien og Fodsporet i gåafstand, perfekte rammer for refleksion. Der er også rige muligheder for et aktivt forenings- og friluftsliv, hvor der er god mulighed for at lære lokalbefolkningen at kende.
Gode busforbindelser fra Tjæreby til Skælskør, Slagelse og Næstved.
Kørekort og bil er påkrævet for at kunne komme rundt i sognene.
Kontakt og ansøgning
Kontakt menighedsrådsformand Uffe Schiøtt for yderligere oplysninger.
Menighedsrådsformand Uffe Schiøtt, tlf. 22 28 33 55, e-mail: uffevincentz@hotmail.com
Vi glæder os til at høre fra dig
LINKS
Tjæreby-Venslev-Sdr. Bjerge Pastorat











Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste
🕑 Fuldtidsstilling | Skælskør | 2025-11-03 15:00:00
Ansøg på e-mail
Roskilde Stift
Kirkevej 8, Tjæreby
4230 Skælskør
03-11-2025 15:00
Retur til søgning