
Vonsild Pastorat, Haderslev Stift - Sognepræst (oa) og studenterpræst i Kolding Provsti
Sognepræst (oa) i Vonsild Pastorat og studenterpræst i Kolding Provsti, Haderslev Stift
Stillingen som overenskomstansat sognepræst i Vonsild Pastorat og ungdomspræst i Kolding Provsti er ledig til besættelse den 1. maj 2026.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Stillingen er en 50% lokalfinansieret stilling, svarende til 18,5 timer.
Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig gennem i den første tid i embedet, og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.
På Præsteforeningen jobportal kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om sognet og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.
Har du lyst til at læse mere om Vonsild Sogn og hvordan kirkelivet m.v. er i sognet, kan vi anbefale, at du orienterer dig på sognets hjemmeside: Velkommen | Vonsild Kirke
Embedsbeskrivelsen kan du også læse på Haderslev Stifts hjemmeside Ledige stillinger | Haderslev Stift
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende overenskomst for akademikere i staten med tilhørende protokollat.
Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.
Du vil også få et særligt tillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på kr. 11.100,00 årligt for en fuldtidsstilling. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.
Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.
Der er ikke knyttet nogen tjenestebolig til stillingen.
Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet.
Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.
Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.
Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.
Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.
Er det første gang, du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Marianne Christiansen, inden menighedsrådet afholder orienteringsmøde.
Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Haderslev Stift pr. mail til: kmhad@km.dk, og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.
Kontaktoplysninger
MR-formand Charlotte Bang Jørgensen, Vonsild Sogn
Telefon 28 19 23 27 ∙ E-mail: cbj@vonsildkirke.dk
Provst Karina S. Dahlmann, Kolding Provsti
Telefon 76 31 23 00 ∙ E-mail: ksd@km.dk
Haderslev Stift
Telefon 74 52 20 25 ∙ E-mail: kmhad@km.dk
Kontaktoplysninger biskop Marianne Christiansen v/bispesekretær Heidi Hinrichsen
Telefon 73 52 45 84 ∙ E-mail: hj@km.dk
Der oplyses følgende om embedet:
Sognepræst og studenterpræst i Kolding
Er du den, der brænder for mikset mellem sogne- og ungdomsarbejde?
Vi søger en fuldtidspræst til en nyoprettet 50/50 stilling som sognepræst i Vonsild og studenterpræst i Kolding.
Syd for Kolding finder du Vonsild med vores smukke gule kirke. Sognet er en større forstad til Kolding og er i kraftig vækst. Vonsild Sogn har, ud over denne stilling, en sognepræst kvote 100 tilknyttet.
I Kolding findes mange uddannelsesinstitutioner, og vi vil gerne som provsti række ud til de unge studerende gennem et samarbejdende team bestående af en studenterpræst kvote 50 og en ungdomsdiakonimedarbejder kvote 50.
Sidstnævnte ansættes hurtigst muligt, efter ansættelse af studenterpræsten, som ønskes med i ansættelsesprocessen. Dette parløb skal have et stærkt diakonalt sigte blandt unge studerende i Kolding. Målgruppen er unge i alderen 16-30 år.
Der vil blive lavet et tydeligt regulativ for sogne- og studenterpræstestillingen.
Stillingen er uden tjenestebolig.
Kolding Provsti er et af landets største provstier med god økonomi og godt samarbejde.

Vonsild Kirke og Sogn
Vonsild Sogn er på 4400 indbyggere, hvoraf de 3600 er medlemmer. Sognet vokser støt med mange nye børnefamilier og seniorer.
Vonsild er et sogn med et bredt udbud af kirkelige aktiviteter, hvor mange er knyttet op på vores store korarbejde. Der er desuden en stor åbenhed og tilslutning, ved både menighedsråd og menighed, overfor nye aktiviteter. Vi har et meget velfungerende samarbejde med både børnehaverne, skolen og plejehjemmet i byen, og vi ønsker at fastholde og udvikle dette samarbejde. Vores mange frivillige er med til at bidrage til både faste aktiviteter og gudstjenester.
Vores gudstjenester er velbesøgte, og der er ofte dåb i højmessen. Vi har flere særlige gudstjenester spredt ud over året, som alle har meget stor tilslutning af hele menigheden. Der er et meget tæt samarbejde i hele personalegruppen omkring afvikling af større gudstjenester og kirkelige handlinger. Som præst får du en engageret præstekollega, der både giver plads og byder ind med faglig sparring. Hvis du nyuddannet teolog, vi vil gøre os særligt umage for at støtte dig og hjælpe dig godt i gang.
Vi søger en præst i Vonsild
- Der er en god formidler og forkynder evangeliets budskab i øjenhøjde
- Der motiveres ved arbejdet med konfirmander, børn og unge
- Der aktivt deltager i videreudviklingen af sognet og skaber tilknytning til kirken
- Der kan fortsætte den gode kontakt til lokalsamfundet
- Der er en samarbejdsvillig og initiativrig medspiller
Vonsild Kirke
Byder alle velkommen!
- Ligger centralt i Vonsild og er et naturligt samlingspunkt for sognet
- Har et godt samarbejde med institutioner, foreninger og erhvervsliv
- Har en aktiv menighed med mange frivillige
- Er en nærværende kirke med plads til både sutter, strikkepinde og salmebøger
Studenterpræst i Kolding
Vi ønsker et studenterarbejde, hvor
- Unge møder et menneskesyn, der bygger på medmenneskelighed og kærlighed
- Unge erfarer, at de er noget værd, ikke på grund af det de gør, men fordi de er
- Unge oplever frirum og fællesskab
- Unge tilbydes en resurseperson, som kan tale med dem om tro og eksistentielle spørgsmål

Studenterarbejdet skal have et tydeligt diakonalt fokus, og studenterpræsten skal i samarbejde med ungdomsdiakonimedarbejderen arbejde på at skabe fællesskaber for unge studerende. Studenterpræsten har sin gudstjenestemæssige base som natkirkepræst, som holdes én gang om måneden, sammen med Kolding natkirkes frivillige og ungdomsdiakonimedarbejderen.
Studenterpræsten skal, synligt og imødekommende, møde de unge på uddannelsessteder i Kolding. Studenterpræsten skal tilbyde individuelle samtaler om det, der kan være svært i ungdomsårene; ensomhed, identitet, sorg m.m. Teologisk og menneskeligt skal studenterpræsten favne bredt for at kunne møde de unge fordomsfrit samt kunne tale fordomsfrit med alle uanset tro, etnicitet, køn mv.
Studenterpræsten skal kunne arbejde selvstændigt og alene, tage egne initiativer, se muligheder og skabe nyt og samtidig kunne samarbejde og samskabe. Der er en ansvarlig styregruppe bag studenterarbejdet, som fungerer som sparringsgruppe. Der har tidsligere været en ungdomspræst i Kolding med et mindre studenterarbejde. Disse erfaringer kan der bygges videre på og skabes nyt ud fra. Studenterpræsten forventes at tage del i studenterpræstenetværket på landsplan.
Arbejdspladser som 50/50 præst
Som studenterpræst har man sammen med ungdomsdiakonimedarbejderen delekontor i Sankt Nicolai kirkens sognehus, hvor der også er køkken, samtalerum, mødelokaler m.m. Som sognepræst har man delekontor med sin præstekollega i Vonsild sognehus, hvor der også er køkken, mødelokaler m.m.
Har du spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Vedr. sognepræst i Vonsild:
Menighedsrådets formand, Charlotte Bang Jørgensen
mail: cbj@vonsildkirke.dk eller telefon 28 19 23 27
Sognepræst Bitten Weile
mail: bhk@km.dk eller telefon 30 56 90 22
Vedr. studenterpræst i Kolding:
Provst Karina Steinecke Dahlmann
mail: ksd@km.dk eller telefon 29 67 86 25

LINKS







Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste
🕑 Fuldtidsstilling | Kolding | 2026-02-16 15:00:00
Ansøg på e-mail
Haderslev Stift
Vonsildvej 47, Vonsild
6000 Kolding
16-02-2026 15:00
Retur til søgning





