
Ansgar Pastorat, Københavns Stift - Sognepræst (kbf)
Sognepræst (kbf) i Ansgar Pastorat, Bispebjerg-Brønshøj Provsti i Københavns Stift
Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst i Ansgarkirkens Sogn, Bispebjerg-Brønshøj Provsti er ledig til besættelse den 1. maj 2026 eller snarest derefter.
Til stillingen er knyttet en forpligtelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet.
Embedsbeskrivelsen kan læses på Københavns Stifts hjemmeside: https://www.kobenhavnsstift.dk/stiftet/ledige-stillinger
Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013).
Stillingen aflønnes efter løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i folkekirken.
Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt.
Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.
Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Tjenesteboligen ligger på adressen Mågevej 1, 2400 København NV. Tjenesteboligen vil blive vurderet inden indflytning, og boligbidraget vil blive fastsat ud fra denne vurdering.
Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.
Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.
Alle kvalificerede ansøgere - uanset køn - opfordres til at søge stillingen.
Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, kan du kontakte menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.
Er det første gang, du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Peter Skov-Jakobsen, inden menighedsrådet afholder orienteringsmøde.
Ansøgningen skal sendes til biskoppen over Københavns Stift pr. mail til KMKBH@KM.DK Ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest den 23. februar kl. 15.00.
Kontaktoplysninger menighedsrådsformand Karsten Thystrup, Ansgarkirkens Sogn
Telefon 91 75 27 29 ∙ E-mail: karstenthystrup@gmail.com
Kontaktoplysninger Provst Johanne Øhlenschlæger, Bispebjerg-Brønshøj Provsti
Telefon 61 62 77 11 ∙ E-mail: JOST@KM.DK
Kontaktoplysninger Københavns Stift
Telefon 33 47 65 00 ∙ E-mail: KMKBH@KM.DK
Kontaktoplysninger biskop Peter Skov-Jakobsen v/bispesekretær Dorte Laurberg Vedel
Telefon 33 47 65 00 ∙ E-mail: KMKBH@KM.DK
Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste
🕑 Fuldtid | København NV | 2026-02-23 15:00:00
Ansøg på e-mail
Københavns Stift
Mågevej 33
2400 København NV
23-02-2026 15:00
Retur til søgning




