
Svanninge Pastorat, Fyens Stift - Sognepræst (kbf)
Svanninge Pastorat, Fyens Stift
Stillingen som sognepræst i Svanninge Pastorat, Faaborg Provsti, i Fyens Stift er ledig til besættelse den 1. juni 2025.
Til stillingen er knyttet forpligtelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed.
Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr.864 af 25/6/2013).
Stillingen er lønindplaceret i løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i folkekirken. Der vil til lønnen kunne ydes et rådighedstillæg med et afrundet beløb på kr. 43.000 årligt
(grundbeløb pr. 31. marts 2012).
Der tages forbehold om udvidelse af ansættelsesområdet i overensstemmelse med Finansministeriets aftale af 15. august 1975 med tjenestemændenes centralorganisationer om
ansættelsesområder for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.
Der er knyttet tjenestebolig til stillingen.
Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.
Alle uanset køn opfordres til at søge stillingen.
Du kan læse mere her: https://www.fyensstift.dk/praester/at-vaere-praest-i-fyens-stift
Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, opfordres du til at kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.
Er det første gang, du søger embede i Fyens Stift, anbefales du ligeledes at kontakte biskoppens sekretær, for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Mads Davidsen, ligeledes inden
ansøgningsfristen udløber.
For ikke ordinerede ansøgere bedes kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet vedlagt.
Ansøgninger stiles til Kirkeministeriet, men sendes til Biskoppen over Fyens Stift, Klingenberg 2, 5000 Odense C eller til Fyens Stifts mailadresse kmfyn-ansoegning@km.dk
Ansøgninger skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdag inden kl. 15.00
Der oplyses flg. om embedet:
Svanninge Sogn hører under Faaborg Provsti, beliggende i Fyens Stift og strækker sig fra Svanninge i nordøst gennem Millinge til Falsled mod vest. Sognet har 2 kirker, én præst og ét menighedsråd.
Svanninge Sogn har 1745 indbyggere, hvoraf de 1445 er medlemmer af folkekirken.
• Svanninge Kirke er en middelalderkirke, der kan rumme 300 kirkegængere. Kirken har tilbage i 2019 gennemgået en større renovering med nyt varmeanlæg, nye gulve, nedtagning af pulpiturer og
genopfriskning af træværk. Den blev genindviet i august 2019 efter en længere istandsættelse.
Kirken ligger i smuk natur ved foden af ”De fynske alper” og kan ses vidt omkring fra.
• Falsled Kirke er beliggende 6 km fra Svanninge kirke i en lille hyggelig havneby. Kirken blev indviet i 1932. Det er ingen stor kirke, men den er i al sin enkelthed meget smuk. Kirken kan rumme 130 personer og har som nærmeste nabo Steensvang ældrecenter. Kirken blev bygget som annekskirke til Svanninge sogn. Byen er kendt for den eksklusive Falsled Kro.
Vi er heldige at have et engageret lokalsamfund med mange foreninger og aktiviteter. Disse består af lokale kræfter og nye tilflyttere, der tilsammen skaber gode og spændende aktiviteter, og nye ideer
til fællesskabet.
Vi søger en præst, der:
• Vil medvirke til at gøre kirkelivet levende for alle.
• Ikke har berøringsangst overfor diversitet, og med engagement og nærvær vil arbejde for kirkens vision om åbenhed, og stærke relationer til menneskene i sognet.
• Lægger vægt på rummelighed, og på at alle der kommer i berøring med kirken, mødes med åbenhed og næstekærlighed.
• Evner i ord og handling, at forkynde evangeliet i et livsnært og forståeligt sprog, som giver stof til eftertanke.
• Har respekt for traditionen, men også tør gå nye veje i det vigtige arbejde med at engagere folk i kirkelivet.
• Er lyttende og vil bidrage til et godt samarbejde med menighed og menighedsråd.
Vi kan tilbyde:
• Et samarbejdsvilligt og positivt menighedsråd bestående af 6. nyvalgte medlemmer, hvor vi i fællesskab med dig, skaber rammerne for et godt lokalt kirkeliv.
• Et ualmindeligt faglig dygtigt og positivt personale.
• Den smukkeste natur ved de Fynske Alper og det Sydfynske Øhav.
• Masser af udendørs faciliteter.
• En stor flot præstegård fra 1770, som er total-renoveret i 2020, beliggende i rolige og smukke omgivelser ved foden af Svanninge bakker. Stueetagen indeholder spisekøkken, bryggers, badeværelse, 2. stuer, værelse, stor hall med trappe op til førstesalen, samt stort tjenestelig kontor med sofagruppe og med egen indgang og toilet. På 1. sal er der 5. værelser, walk-in closet, stort badeværelse, samt stor repos ved
trapperummet. Stor lukket have, hvor der er placeret en smuk ottekantet pavillon, opført i 1850´erne.
Aktiviteter i sognet:
1. km fra præstegården er der en skole, 0-6 klassetrin, med tilknytning til vuggestue og SFO samt idrætshal med en aktiv idrætsforening der bl.a. har fitnesscenter.
Et gymnasium og flere indkøbsmuligheder i Faaborg, der ligger 3-4 km fra Svanninge.
I Svanninge Bakker findes en mountainbike rute, og bag præstegården i det bakkede landskab har Faaborg Golfklub etableret en 18-huls golfbane.
Der er en meget besøgt stor lystbådehavn i Faaborg, samt en mindre i Falsled. Begge steder er kajakroning og vinterbadning populært.
Menighedsrådet har samarbejde med idrætsforeningen og Danske Seniorer samt FDF-kredsen, i forbindelse med foredrag og familiegudstjeneste.
Du kan finde mere information om kirkerne på:
https://svanningesogn.dk/
For yderligere oplysninger om stillingen, kan henvendelse rettes til:
Formand Peder Jørgensen, tlf. 31 13 19 77, mail: pederogjette@mail.dk
Provst Lars Ole Jonssen, tlf. 20 63 58 99, mail: ljo@km.dk
LINKS









Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste
🕑 Fuldtid | Faaborg | 2025-03-24 15:00:00
Ansøg på e-mail
Fyens Stift
Brahesvej 28, Svanninge
5600 Faaborg
24-03-2025 15:00
Retur til søgning