Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Søger du embede, så læs tjeklisten

Præsteforeningens tjekliste

Mølholm Pastorat, Haderslev Stift - Sognepræst (kbf)


Sognepræst (kbf) i Mølholm Pastorat, Vejle Provsti, Haderslev Stift

Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst i Mølholm Pastorat, Vejle Provsti er ledig til besættelse den 1. august 2025.

Til stillingen er knyttet en forpligtelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.

Har du lyst til at læse mere om Mølholm Sogn og hvordan kirkelivet m.v. er i sognet, kan vi anbefale, at du orienterer dig på sognets hjemmeside: Mølholm Sogn | Mølholm Sogn

Embedsbeskrivelsen kan du også læse på Haderslev Stifts hjemmeside Ledige stillinger | Haderslev Stift.

Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013).

Stillingen aflønnes efter løngruppe 2 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i folkekirken. Det er en forudsætning for indplacering i LG 2, at den, der ansættes, har gennemført den obligatoriske efteruddannelse eller NY PRÆST.

Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.

Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Tjenesteboligen ligger på adressen Rønshovedvej 1, 7100 Vejle.

Boligbidraget for tjenesteboligen excl. udgifter til el, vand og varme udgør på nuværende tidspunkt kr. 5.195. Tjenesteboligen vil blive vurderet inden indflytning, og boligbidraget vil blive fastsat ud fra denne vurdering.

Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet.

Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.

Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.

Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.

Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.

Er det første gang, du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Marianne Christiansen,  inden menighedsrådet afholder orienteringsmøde.

Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Haderslev Stift pr. mail til: kmad@km.dkh, og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.

Kontaktoplysninger MR-formand Frode Elkjær Jakobsen, Mølholm Sogn
Telefon 21 42 18 52 ∙ E-mail: fja@km.dk

Kontaktoplysninger provst Dorte Volck Paulsen, Vejle Provsti
Telefon 75 82 31 39 ∙ E-mail: dkp@km.dk

Kontaktoplysninger Haderslev Stift
Telefon 74 52 20 25 ∙ E-mail: kmhad@km.dk

Kontaktoplysninger biskop Marianne Christiansen v/bispesekretær Heidi Hinrichsen
Telefon 73 52 45 84 ∙ E-mail: hj@km.dk

Der oplyses flg. om embedet:

Sognepræst søges til Mølholm Kirke i Vejle Provsti 

Vi søger en ny præst, der vil være kirke sammen med os i Mølholm i Vejle, da vores nuværende sognepræst går på pension.  


Stillingen er på fuld tid i ét sogn, hvor du får mulighed for at sætte dit eget præg på arbejdet og kirkelivet i tæt samarbejde med en meget velfungerende kollegaflok og et engageret, kompetent menighedsråd

Stillingen er ledig til besættelse fra 1. august 2025 og indbefatter en nyistandsat tjenestebolig, centralt beliggende i lokalområdet tæt på skole, daginstitutioner og indkøb.

Vi søger en sognepræst (kbf), der vil indgå aktivt i lokalområdets liv og som:

  • Er en dygtig teolog.
  • Er en levende formidler af det kristne budskab med udgangspunkt i den ugentlige højmesse.
  • Kan møde mennesker, hvor de er i livet.
  • Kan samarbejde med præster og øvrige ansatte samt menighedsråd.
  • Med en dynamisk og positivt spørgende tilgang vil være med til at være den nærværende folkekirke i Mølholm.


Vi kan tilbyde:

  • Et bynært sogn med ca. 4.700 indbyggere hvoraf ca. 80% er medlemmer af folkekirken.
  • En stor og rummelig lys kirke, sognehus og kirkegård.
  • God opbakning til såvel gudstjenester som øvrige aktiviteter.
  • Tæt samspil med lokalområdet, herunder skole og FDF-kreds.
  • En dygtig og engageret medarbejderstab omkring kirken.
  • En stor gruppe frivillige, som løfter mange forskellige opgaver.
  • En bred vifte af aktiviteter. Se eventuelt mere på hjemmesiden molholm-kirke.dk, Facebook og Instagram.

 


Præsten varetager kerneopgaverne med gudstjenester, kirkelige handlinger, konfirmandforberedelse for to skoleklasser fra Mølholm Skole. Derudover er de nuværende præster medskabere eller initiativtagere til andre grene i kirkelivet, som du også kan være med til at præge og udvikle på.

Som vores nye præst vil du indgå i et præstekollegie med flere præster, dels sognepræsten i nabosognet Vinding, dels den sognepræst som vi deler med 50% ansættelse hvert sted samt præst fra det palliative team tilknyttet Mølholm kirke. Gudstjenesterne planlægges i præstekollegiet.

I Vejle Provsti er der et velfungerende kollegaskab med bl.a. et årligt internatkursus.

I Haderslev Stift er der rummeligt og åbent teologisk fagligt fællesskab med et årligt stiftspræstekonvent.

 

 

Alle er velkomne til at kontakte og eventuelt aftale besøg med:

Menighedsrådsformand i Mølholm Kirke Frode Elkjær Jakobsen.
Mobil 21 42 18 52 ∙ mail: fja@km.dk

 

 

LINKS

Mølholm Pastorat

Haderslev Stift

 



Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste



🕑 Fuldtid  |  Vejle  |  2025-05-19 15:00:00

Ansøg på e-mail

Virksomhed
Haderslev Stift
Arbejdssted
Niels Skousvej 13 A
7100 Vejle
Ansøgningsfrist
19-05-2025 15:00



Retur til søgning