
Rørbæk-Grynderup-Stenild Pastorat, Aalborg Stift - Sognepræst (kbf)
Sognepræst (kbf) i Rørbæk-Grynderup-Stenild Pastorat, med 50% som ansvarlig for kirke–skoleprojekter i Rebild Provsti, Aalborg Stift
Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst i Rørbæk-Grynderup-Stenild Pastorat er ledig til besættelse. Stillingen er en 100% stilling med 50% forpligtigelse som ansvarlig for kirke-skoleprojekter i Rebild Provsti.
Til stillingen er knyttet en forpligtelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.
Har du lyst til at læse mere om Rørbæk-Grynderup-Stenild Pastorat, og hvordan kirkelivet m.v. er i sognene, kan vi anbefale, at du orienterer dig på pastoratets hjemmeside: Rørbæk-Grynderup-Stenild Sogne
Link til sognets hjemmeside: https://www.rgs-sogne.dk/menighedsraadet
Embedsbeskrivelsen kan du også læse på Aalborg Stifts hjemmeside www.aalborgstift.dk
Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013).
Stillingen aflønnes efter løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i folkekirken.
Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.
Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.
Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Tjenesteboligen er under opførsel og er beliggende på adressen Aaparken 10, Rørbæk, 9500 Hobro. Den forventes at stå færdig senest den 1. juni 2025.
Boligbidraget for tjenesteboligen excl. udgifter til el, vand og varme udgør på nuværende tidspunkt kr. 4.200. Boligen er på vurdering i oktober 2025 og boligbidraget vil blive reguleret efter vurderingen.
Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet.
Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.
Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.
Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.
Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.
Er det første gang, du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Thomas Reinholdt Rasmussen, ligeledes inden ansøgningsfristen udløber
Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Aalborg Stift pr. mail til: KMAAL-ANSOEGNING@KM.DK, og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest mandag den 26. maj 2025 kl. 15.00.
Kontaktoplysninger MR-formand Anders Bisgaard Møller, Rørbæk-Grynderup-Stenild Sognes Menighedsråd
Telefon 61 75 33 08 ∙ E-mail: andersbisgaardmoller@gmail.com
Kontaktoplysninger provst Kristine Jersin, Rebild Provsti
Telefon 98 56 90 55 ∙ E-mail: krje@km.dk
Kontaktoplysninger Aalborg Stift
Telefon 98 18 80 88 ∙ E-mail: kmaal@km.dk
Kontaktoplysninger biskop Thomas Reinholdt Rasmussen v/bispesekretær Susanne Ebdrup Christensen
Telefon 96 34 19 34 ∙ E-mail: sec@km.dk
Der oplyses flg. om embedet:
Sognepræst (kbf) i Rørbæk - Grynderup - Stenild Pastorat med 50% som ansvarlig for kirke – skoleprojekter i Rebild Provsti.
Embedsbeskrivelse sognepræst (50%) i Rørbæk - Grynderup - Stenild Pastorat
Pastoratet er centralt placeret i det smukke Himmerland nær Mariager Fjord og Rold Skov. Der er fine transportmuligheder tæt på motorvej og jernbane. Der bor 1.114 i pastoratet, hvoraf 934 er medlemmer af folkekirken. Der er tre smukke middelalderkirker med tilhørende kirkegårde i pastoratet. Sognene er præget af et aktivt foreningsliv, og kirken indgår som en naturlig del af det lokale fællesskab.
Vi tilbyder
- et fælles menighedsråd for de 3 sogne, som har det godt sammen og som ser frem til at samarbejde med dig om udviklingen af det kirkelige liv her hos os
- et dygtigt og engageret personale, som har et godt samarbejde med menighedsrådet i det daglige
- et godt samarbejde med foreningslivet i sognene.
- en vision om fornyelse af livet omkring kirken, hvor vi håber, at du kan hjælpe os på vej med nye tiltag i sognene. Vi glæder os til at høre om dine idéer og det, du brænder for!
- et blik for nye gudstjenesteformer. Både menighedsråd og personale har lyst og mod på at prøve nyt
- børnekor, sangaftener og strikkeklub
- et godt samarbejde med dagpleje, børnehave, skole, botilbud og ældrecenter
- grønne kirkegårde
- en kordegn, der står for personregistreringen
- en nybygget og indflytningsklar præstebolig placeret naturskønt i Rørbæk, for enden af blind vej. Huset er bygget som lavenergihus med vægt på, at forbruget er så CO2 neutralt som muligt. Der er bl.a. monteret solcelleanlæg, og ikke mindst regnvandsanlæg til toiletskyl, vask og havevanding. Boligen er moderne indrettet og med forældre- og en børneafdeling med 3 værelser, stort køkken/allrum, spisestue, mindre kontor, carport og nyanlagt have. Embedsdelen har egen parkering og indgang, som vender væk fra den private del, og indeholder stort kontor, toilet og te-køkken
Du er
- uddannet teolog eller efteruddannet efter en karriere et andet sted
- nyuddannet eller har allerede erfaring som præst
- god til at skabe relationer og glad for at indgå i sociale sammenhænge
- en person som sætter pris på foreningslivet i et landbysamfund
- en person med et positivt livssyn
- i øjenhøjde, folkelig og rummelig
- god til at formidle det kristne budskab levende og vedkommende for alle aldersgrupper
- initiativrig og nytænkende
Der er et godt kollegialt samarbejde i provstiet med fælles arrangementer og projekter.
Der er fælles kirkeavis i provstiet med en side til hvert pastorat
Besøg pastoratets hjemmeside på www.rgs-sogne.dk eller besøg Rørbæk, Grynderup og Stenild sogne på facebook.
Embedsbeskrivelse ansvarlig for kirke- skolesamarbejdet i Rebild Provsti (50%)
Denne del af stillingen bunder i et ønske fra provst og præster om i højere grad at være synlige på de lokale skoler og at styrke samarbejdet mellem kirker og skoler i hele provstiet. Det vil blive din opgave at samarbejde med de lokale sognepræster omkring at kunne tilbyde skolerne relevante undervisningsprojekter til de forskellige årgange på skolerne. Det vil være dig, der er tovholder på projekterne og står for meget af det praktiske omkring dem så som anskaffelse af materialer, indgåelse af aftaler med mere – samt naturligvis afvikling af projekterne sammen med præsterne.
Der vil i løbet af de første år af ansættelsen være mulighed for inden for stillingen at afsætte tid til at kunne erhverve sig en kompetencegivende tillægsuddannelse på læreruddannelsen i Aalborg i undervisningsfaget kristendomskundskab/religion.
Hvis du brænder for undervisning af børn og unge og har lyst til at specialisere dig inden for det didaktiske felt, så er denne stilling lige noget for dig!
LINKS
Rørbæk-Grynderup-Stenild Pastorat




Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste
🕑 Fuldtid | Hobro | 2025-05-26 15:00:00
Ansøg på e-mail
Aalborg Stift
Grynderupvejen 56
9500 Hobro
26-05-2025 15:00
Retur til søgning