
Nørremarks Pastorat, Haderslev Stift - Sognepræst (oa)
Sognepræst (oa) i Nørremarks Pastorat, Vejle Provsti, Haderslev Stift
Stillingen som overenskomstansat sognepræst i Nørremarks Pastorat, Vejle Provsti er ledig til besættelse den 1. juli 2025.
Ud over sognepræstestillingen i Nørremarks Pastorat er der en forpligtelse til at yde bistand på 10% til Bredballe Pastorat. Vedr. denne forpligtelse er der tilknyttet et regulativ, som nærmere forklarer, hvad bistanden indebærer.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.
På Præsteforeningens jobportal kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om sognet og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.
Har du lyst til at læse mere om Nørremarks Sogn og Bredballe Sogn, og hvordan kirkelivet m.v. er i sognene, kan vi anbefale, at du orienterer dig på sognenes hjemmeside:
Link til sognene hjemmeside: https://www.noerremarkskirken.dk/ og https://www.bredballekirke.dk/
Embedsbeskrivelsen kan du også læse på Haderslev Stifts hjemmeside: https://www.haderslevstift.dk/aktuelt/ledige-stillinger.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende overenskomst for akademikere i staten med tilhørende protokollat.
Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.
Du vil også få et særligt tillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på kr. 11.100,00 årligt for en fuldtidsstilling. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.
Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.
Der er ikke knyttet nogen tjenestebolig til stillingen.
Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet.
Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.
Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.
Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.
Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.
Er det første gang, du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Marianne Christiansen, ligeledes inden ansøgningsfristen udløber.
Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Haderslev Stift pr. mail til: kmhad@km.dk, og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.
Kontaktoplysninger MR-formand Helle Anneken Appel Laursen, Nørremarks Sogn
Telefon 21 77 12 64 ∙ E-mail: 9092hel@km.dk
Kontaktoplysninger provst Dorte Volck Paulsen, Vejle Provsti
Telefon 29 46 71 01 ∙ E-mail: dkp@km.dk
Kontaktoplysninger Haderslev Stift
Telefon 74 52 20 25 ∙ E-mail: kmhad@km.dk
Kontaktoplysninger biskop Marianne Christiansen v/bispesekretær Heidi Hinrichsen
Telefon 73 52 45 84 ∙ E-mail: hj@km.dk
Kontaktoplysninger biskop Marianne Christiansen v/bispesekretær Susanne Skøtt
Telefon 73 52 45 94 ∙ E-mail: susk@km.dk
Der oplyses flg. om embedet:
Sognepræst til Nørremarks Sogn i Vejle
Ansøgningsfrist: 19. maj 2025 kl. 15.00.
Stillingen som sognepræst i Nørremarks Sogn (90%) samt assistance til Bredballe Sogn (10%).
Til Nørremarks Sogn søger vi en præst, der favner bredt og er parat til at udvikle sognets liv i samarbejde med kirkens anden præst og øvrige ansatte, menighedsrådet og de frivillige.
Nørremarks Sogn
Nørremarks Sogn er et bysogn i den nordlige ende af Vejle med en blandet boligmasse. Sognet består af flere parcelhuskvarterer og en række boligblokke med blandet etnicitet. Der er ca. 8.118 indbyggere i sognet, heraf 4.073 medlemmer af folkekirken, hvilket giver et medlemsprocent på 50,2. Kirkens menighed er mangfoldig, og der er tradition for frivillighed og stort engagement. Vi lægger vægt på at være Grøn Kirke og indgår i samarbejder med skoler, institutioner og andre kirker i Vejle Provsti.
Der er en stabil og god kirkegang i Nørremarkskirken, og en menighed som også er åben for anderledes gudstjenester og nye salmer. I 2024 var der 24 dåb og 55 konfirmander. Der er 50-60 bisættelser og begravelser om året, heraf nogle som er ”udensogns” fordi personer med tilknytning til sognet er flyttet ud af sognet for at bo i ældrebolig eller på plejehjem. Der er få vielser. Under 10 om året.
Ud over gudstjenester og kirkelige handlinger er der ugentligt babysalmesang, som varetages af organisten og den ene af kirkens præster. Der er tre konfirmandhold i kirken samt et hold specialkonfirmander på Hældagerskolen, som ligger i Bredballe Sogn. Sognet har ikke minikonfirmander men laver i stedet skole-kirke-samarbejde for 0.og 1. klasse samt 3. eller 4. klasse fra sognets to skoler, privatskolen Lukasskolen og den lokale folkeskole NOVA-skolen. Skole-kirke-samarbejdet foregår i samarbejde med kirkens organist og kirke – og kultur – medarbejder.
I sognet er der to børneklubber, tilknyttet KFUM og KFUK, en FDF-kreds og en lille gruppe Grønne Pigespejdere. Vi samarbejder med de frivillige børne – og ungdomsorganisationer ved forskellige arrangementer i løbet af året, og forsøger samtidigt løbende at lave arrangementer, der tiltrækker børn, unge og børnefamilier.
Der er i sognet en stærk tradition for diakonalt arbejde, der rækker ud mod udsatte beboere i sognet. Sognet har sin egen menighedspleje, der hvert år uddeler julehjælp i samarbejde med Menighedsplejen i Danmark. Desuden indbyder vi udsatte familier til juletræsfest, diakonale spiseaftner og sommerferie for udsatte familier. Sognet er desuden engageret i at arrangere ”Jul i Fællesskab” i samarbejde med Vejles andre bysogne og er medlem af Kirkernes Sociale Arbejde, hvor vi også samarbejder med byens frikirker. Engagementet i de diakonale samarbejdsprojekter varetages primært af sognets kirke – og kulturmedarbejder.
Der holdes gudstjenester hver 14. dag på plejehjemmet Solgaven, som er et plejehjem for blinde og gudstjenester én gang om måneden på demensplejehjemmet Kløverhaven og på bofællesskabet Grundet Bygade, som er et bofællesskab for voksne psykisk handicappede. Derudover har den ene af sognets præster kørt en sorggruppe igennem flere år.
I kirken foregår der en del aktiviteter i løbet af ugen. Der er månedlige sangaftener, som varetages af organisten og en gruppe frivillige, sogneeftermiddage og morgensang som varetages af præsterne på skift. Derudover er der i årets løb er række foredragsaftener og koncerter samt flere større arrangementer, som planlægges i et udvalg, hvor organisten og den ene af præsterne sidder med.
I Nørremarkskirken lægger vi vægt på et godt kollegialt samarbejde, hvor vi hjælper hinanden på tværs af faggrupper. Udover sognets to præster er der ansat en kordegn en kirke – og kulturmedarbejder, en organist, en fast kirkesanger, to kirketjenere samt to kirkepedeller. Derudover har sognet løbende praktikanter i arbejdsprøvning. Vi holder et ugentligt kalendermøde, hvor vi både evaluerer arrangementerne i den forgangne uge og kigger frem mod de kommende uger. Desuden tilstræber vi at holde ét årligt arrangement af social karakter.
Der er ikke knyttet embedsbolig til stillingen.
Både mænd og kvinder opfordres til at ansøge stillingen.
Det forventer vi af dig
Vi ønsker os en præst, som kan favne sognets mangfoldighed. En præst som kan forkynde klart og tydeligt for mange forskellige aldersgrupper og som er indstillet på at samarbejde med kirkens øvrige ansatte og de mange frivillige.
De 10% i Bredballe Sogn omfatter kun gudstjenester og kirkelige handlinger og fastlægges i samarbejde med præsterne i Bredballe Sogn.
Kontaktoplysninger:
Formand for menighedsrådet Anneken Appel Laursen: 9092HEL@KM.DK eller tlf. 21 77 12 64
Sognepræst Tove Bjørn Jensen: TBJE@KM.DK, tlf. 23 30 82 87
Kirke- og kulturmedarbejder Søren Kjærgård Jensen: SKJE@KM.DK eller tlf. 23 30 83 64
LINKS







Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste
🕑 Fuldtid | Vejle | 2025-05-19 15:00:00
Ansøg på e-mail
Haderslev Stift
Moldevej 1 A
7100 Vejle
19-05-2025 15:00
Retur til søgning