Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Søger du embede, så læs tjeklisten

Præsteforeningens tjekliste

Nyvangs Pastorat, Roskilde Stift - Konstitueret sognepræst


Konstitution som sognepræst i Nyvangs Pastorat, Kalundborg Provsti, Roskilde Stift

Stillingen som sognepræst i Nyvangs Pastorat, Kalundborg Provsti i Roskilde Stift skal besættes midlertidigt ved konstitution.

Konstitutionen ophører 30. september 2027 og kan eventuelt forlænges.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.

På Præsteforeningens Jobportal kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om sognet og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.

Har du lyst til at læse mere om hvordan kirkelivet m.v. er i sognet, kan vi anbefale, at du orienterer dig på sognets hjemmeside.
Link til sognets hjemmeside: Nyvangskirken | Gudstjenester i Kalundborg | 4400 Kalundborg, Denmark

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende overenskomst for akademikere i staten.

Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Du vil også få et særligt tillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på kr. 11.100,00 årligt for en fuldtidsstilling. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.

Der er ikke knyttet nogen tjenestebolig til stillingen.

Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet.

Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.

Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.

Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.

Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.

Er det første gang, du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Ulla Thorbjørn Hansen, ligeledes inden ansøgningsfristen udløber.

Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Roskilde Stift pr. mail til: kmros@km.dk og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.

Kontaktoplysninger MR-formand Henrik Månsson Andersen, Nyvangs Sogn
E-mail: 9066@sogn.dk

Kontaktoplysninger kst. sognepræst Margrethe Tøttrup, Nyvangs Sogn
Telefon 29 13 01 91

Kontaktoplysninger provst Maj Britt Færk Justesen, Kalundborg Provsti
Telefon 40 2 30 191 ∙ E-mail: mabj@km.dk

Kontaktoplysninger Roskilde Stift
Telefon 4638 1920 ∙ E-mail: kmros@km.dk     

Der oplyses flg. om embedet:

Du vil blive taget imod med åbne arme.

I Nyvangs Sogn har vi ikke blot store forventninger til vores nye præst. Der er desuden stor vilje til at bakke en ny præst op og sammen udvikle kirken.

 

Vi tilbyder således:

  • En flok dedikerede medarbejdere, der som grundstammen i et sundt arbejdsmiljø er vant til at løse opgaver sammen uden skelen til snævre faggrænser.
  • Et helt nyvalgt menighedsråd, der arbejder ihærdigt på at lære mere om opgave- og ansvarsfordeling.
  • En fast menighed af trofaste mennesker. Alle deler en positiv holdning over for nyskabelser samt ønsket om at blive flere.
  • Trygge og tillidsfulde kollegiale relationer mellem Kalundborgs præster.

 

Nyvangs Sogn har historisk været gennem en periode med ødelæggende konflikter i menighedsrådet og meget dårlig presseomtale. Alt dette har sognet lagt bag sig. Der er skabt et godt fundament at bygge på, så nu er tiden inde til at tilbyde en fast præstestilling. Lokale medier er meget optaget af Nyvangs positive udvikling og omtaler allerede særlige gudstjenester, koncerter, morgensang på hverdage, Tirsdag for Mænd og organiserede gåture i kirkens omegn.

Det faste medarbejderteam omfatter 1 sognepræst, 3 kirketjenere og pedeller, organist, kirkesangere og kordegn. Der arbejdes på at skaffe budgetmæssig dækning for ansættelse af kirke- og kulturmedarbejder.

 

 

Ved valg af præst vil menighedsrådet lægge vægt på ansøgers

  • Evne til af formulere den kristne tro nutidigt og troværdigt ved gudstjenester, ved kirkelige handlinger, i konfirmationsforberedelsen, blandt minikonfirmander og i andre sammenhænge
  • Vilje til at arbejde på et hold
  • Lyst til opbygning af familiegudstjenestetradition og andre børneaktiviteter
  • Lyst til etablering af tillidsforhold mellem kirken og sognets mange beboere af anden etnisk herkomst end dansk
  • Vilje til at være en genkendelig talsperson i kirkens kommunikation via lokale medier og dermed give et klart billede af hvem præsten er, når borgere har behov for at kontakte denne

 

Kirke og sogn

Nyvangskirken med tilhørende kontorer og mødefaciliter er indviet 1974 efter sogneudskillelse. Kirkens loft løfter sig fra kirkeskibets sidevægge til næsten svimlende højder over det fritstående alter. Der er 230 faste siddepladser, og kirken rummer provstiets største orgel samt et ved gudstjenester flittigt benyttet Steinwayflygel. Kirkegård fælles med Vor Frue sogn. Sognets 4.400 beboere (heraf 3.400 af dansk herkomst og 2,900 medlemmer af folkekirken) bor i en blanding af enfamiliehuse, rækkehuse og etagebyggeri alt i bymæssig bebyggelse. Skolerne Rynkevang og specialskolen Sigrid Undset sender hver 1 konfirmandhold.

 

Menighedsrådet planlægger opførelse af ny præstebolig i form af etplanshus på kirkens grund højt hævet med udsigt over Kalundborg Havn. Når byggeriet står færdigt, opslås permanent præstestilling, hvor præst ansat efter nærværende opslag forventes at søge. Der er gymnasium samt enkelte videregående uddannelser i Kalundborg og rigtig man muligheder for ægtefællejob. Byen har et rigt foreningsliv. Kirke og præstebolig ligger så at sige ved vejen ud mod det naturskønne Røsnæs. Der er fast togforbindelse til København.

 

 

 

Fremvisning og besvarelse af spørgsmål

Ansøgere er velkomne til at rette spørgsmål til konstituerede sognepræster Margrethe Tøttrup, tlf. 29 13 01 91 og Lars Poulsen, tlf. 25 38 22 08.

 


LINKS

Nyvangs Pastorat

Roskilde Stift

 



Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste



🕑 Fuldtid  |  Kalundborg  |  2025-08-11 15:00:00

Ansøg på e-mail

Virksomhed
Roskilde Stift
Arbejdssted
Nørre Alle 40 B
4400 Kalundborg
Ansøgningsfrist
11-08-2025 15:00



Retur til søgning