
Skelgårds Sogn, Københavns Stift - Sognepræst (kbf)
Sognepræst i Skelgårds Sogn, Amagerland Provsti, Københavns Stift
Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst i Skelgårds Sogn, Amagerland Provsti, er ledig til besættelse den 1. december 2025 eller snarest derefter.
Til stillingen er knyttet en forpligtelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet.
På Præsteforeningens jobportal kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om sognet og om, hvilke tanker menighedsrådet gør sig om det ledige embede.
Har du lyst til at læse mere om Skelgårds Sogn kan du orientere dig på sognets hjemmeside: https://www.skelgaardskirken.dk/
Embedsbeskrivelsen kan du også læse på Københavns Stifts hjemmeside: https://www.kobenhavnsstift.dk/stiftet/ledige-stillinger
Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013).
Stillingen aflønnes efter løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i folkekirken.
Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt.
Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.
Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Tjenesteboligen ligger på adressen Tanger Alle 6, 2770 Kastrup. Tjenesteboligen vil blive vurderet inden indflytning, og boligbidraget vil blive fastsat ud fra denne vurdering.
Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.
Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.
Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.
Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, kan du kontakte menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.
Er det første gang, du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Peter Skov-Jakobsen, inden menighedsrådet afholder orienteringsmøde.
Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Københavns Stift pr. mail til: KMKBH@KM.DK
Kontaktoplysninger
Menighedsrådsformand Grete Grundtvig, Skelgårds Sogn
Telefon 28 44 74 70 ∙ E-mail: formand@skelgaardskirken.dk
Provst Poul Bo Sørensen, Amagerland Provsti
Telefon 29 12 35 15 ∙ E-mail: PBBS@KM.DK
Københavns Stift
Telefon 33 47 65 00 ∙ E-mail: KMKBH@KM.DK
Biskop Peter Skov-Jakobsen v/bispesekretær Dorte Laurberg Vedel
Telefon 33 47 65 00 ∙ E-mail: KMKBH@KM.DK
Der oplyses følgende om embedet:
Sognepræst (kbf.) – Skelgårds Sogn, Amagerland Provsti, Københavns Stift
Er du teologisk velfunderet og stærk i formidlingen af det kristne budskab i øjenhøjde? Kan du favne både tradition og fornyelse – og skabe nærvær både ved alteret og spisebordet? Så er det måske dig, vi søger.
Vi har brug for en præst, der:
- er åben og imødekommende over for alle mennesker, og som arbejder i Grundtvigs ånd: “menneske først, kristen så”
- kan forkynde nutidigt og meningsfuldt, og skabe engagement på tværs af sognet
- er organisatorisk stærk og klar til at påtage sig den kirkebogsførende funktion
- tager ansvar, arbejder selvstændigt og trives i et samarbejdsorienteret fællesskab
- er synlig i lokalmiljøet og har lyst til at deltage i sognets mange aktiviteter
- kan bidrage til udvikling af nye tiltag og gudstjenesteformer i samarbejde med præster, medarbejdere og menighed
- indgår i et respektfuldt samarbejde med kollegaer, menighedsråd og lokale aktører
Om Skelgårds Sogn og kirken
Sognet har pr. 1. januar 2025 14.681 indbyggere, hvoraf 10.038 er medlemmer af Folkekirken. Her er stor opbakning til både gudstjenester og arrangementer, og menigheden er åben for både tradition og fornyelse.
Skelgårdskirken er en moderne, rummelig og inkluderende kirke – både i tanke og handling. Forkyndelsen af evangeliet vægtes højt, og der er en aktiv menighed og engagerede frivillige.
Af aktiviteter kan nævnes:
- babysalmesang
- minikonfirmander og konfirmandundervisning (11 hold i 2025)
- fællesspisninger, studiegrupper, plejehjemsgudstjenester, koncerter og foredrag
- samarbejde med FDF og KFUM-spejderne
Der er tre folkeskoler i sognet, heraf én specialskole.
Personale og samarbejde
Kirken har et dygtigt team bestående af:
- organist
- kirke- og kulturmedarbejder
- to kirketjenere
- 3–4 korsangere
- kordegn og en Daglig leder/kordegn
Menighedsrådet består af 15 valgte medlemmer samt fire præster og en medarbejderrepræsentant.
Rådet lægger vægt på trivsel, samarbejde og et godt arbejdsmiljø og ønsker at nå ud til flere via bl.a. sociale medier.
Tjenestebolig
Der følger en moderne præstebolig på 177 m² med til stillingen. Den ligger i ét plan med tjeneste kontor, med separat indgang (Tanger Allé 6).
Om lokalområdet
Skelgårdskirken ligger på Vestamager – 9 km fra Københavns centrum, tæt på både Amager Fælled og lufthavnen. Området er præget af parcel- og rækkehuse og tiltrækker både etablerede familier og yngre tilflyttere.
Praktisk
Stillingen ønskes besat fra december 2025.
Yderligere information kan findes på www.skelgaardskirken.dk
Du opfordres til at kontakte nedenstående for at aftale et besøg og en samtale:
Menighedsrådsformand Grete Grundtvig, tlf. 28 44 74 70 ∙ Formand@skelgaardskirken.dk
Sognepræst Kamilla Bugge, tlf. 60 80 58 78 ∙ kabu@km.dk
Referencer bedes oplyst i ansøgningen
LINKS






Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste
🕑 Fuldtidsstilling | Kastrup | 2025-10-06 15:00:00
Ansøg på e-mail
Københavns Stift
Sindingvej 9
2770 Kastrup
06-10-2025 15:00
Retur til søgning