
Egen-Svenstrup Pastorat, Haderslev Stift - Sognepræst og korshærspræst
Sognepræst i Egen-Svenstrup Pastorat og korshærspræst i Sønderborg Provsti, Haderslev Stift
Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst i Egen-Svenstrup Pastorat og korshærspræst i Sønderborg Provsti er ledig til besættelse den 1. september 2026.
Ud over sognepræstestillingen i Egen-Svenstrup Pastorat er der en forpligtelse på 40% som korshærspræst i Sønderborg Provsti. Der vil der blive udarbejdet et regulativ, som nærmere forklarer, hvad forpligtigelse indebærer.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.
I embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet kan du læse om sognet og hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede. Embedsbeskrivelsen kan læses på Haderslev Stifts hjemmeside og på Præsteforeningens hjemmeside.
Har du lyst til at læse mere om Egen-Svenstrup Pastorat, og hvordan kirkelivet m.v. er i sognene, kan du også orientere dig på sognenes hjemmesider: Egen og Svenstrup
Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013).
Stillingen aflønnes efter løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i folkekirken.
Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.
Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.
Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Tjenesteboligen ligger på adressen Kalvehavevej 3, 6430 Nordborg. Boligbidraget for tjenesteboligen excl. udgifter til el, vand og varme udgør på nuværende tidspunkt kr. 5.113. Tjenesteboligen vil blive vurderet inden indflytning, og boligbidraget vil blive fastsat ud fra denne vurdering.
Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet.
Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.
Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.
Alle kvalificerede ansøgere uanset køn opfordres til at søge stillingen.
Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.
Er det første gang, du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Marianne Christiansen, ligeledes inden ansøgningsfristen udløber / inden menighedsrådet afholder orienteringsmøde.
Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Haderslev Stift pr. mail til: kmhad@km.dk
Ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.
Kontaktoplysninger menighedsrådsformand Pia Pallumblad, Svenstrup Sogn
Telefon 23 37 27 49 ∙ E-mail: ppallumblad@gmail.com
Kontaktoplysninger menighedsrådsformand Odin Møller, Egen Sogn
Telefon 30 25 20 21 ∙ E-mail: odinmoeller24@gmail.com
Kontaktoplysninger Kirkens Korshær Pia Skov Christensen
Telefon 91 89 67 30 ∙ E-mail: ps.christensen@kirkenskorshaer.dk
Kontaktoplysninger provst Poul Gregers Geil, Sønderborg Provsti
Telefon 20 40 85 18 ∙ E-mail: pgg@km.dk
Kontaktoplysninger Haderslev Stift
Telefon 74 52 20 25 ∙ E-mail: kmhad@km.dk
Kontaktoplysninger biskop Marianne Christiansen, v/bispesekretær Heidi Hinrichsen
Telefon 73 52 45 84 ∙ E-mail: hj@km.dk
Der oplyses flg. om embedet:
Egen-Svenstrup Pastorat
Nu har du muligheden for at blive præst og tillige korshærspræst i en kvote 40% med bopælspligt i præstegården i Svenstrup Sogn.
Svenstrup ligger midt på den smukke ø Als. Egen-Svenstrup Pastoratet går fra Als Fjord til Lillebælt, og består af to sogne: Egen og Svenstrup.
Egen og Svenstrup sogne betjenes af to præster, hvor vi ser frem til at byde dig velkommen som kollega til vores nuværende sognepræst i Egen Kirke. Du har som bopælspræst i Svenstrup Sogn ansvar for hovedparten af gudstjenestelivet samt de kirkelige aktiviteter i sognet. Du deles om arbejdsopgaverne med vores sognepræst i Egen Sogn.
I Svenstrup Sogn møder du et netværk af frivillige, der med stort engagement er med til at udfolde kirkens liv. Vi lægger vægt på, at du også har forståelse for kontakt og omsorg for de ældre i sognet, da vi ser f.eks. hjemmebesøg som en vigtig opgave.
I Egen Sogn er der ligeledes et netværk af frivillige, som hjælper til ved kirkelige handlinger og forskellige aktiviteter. Derudover kan du glæde dig til at opleve en god kirkegang.
Derudover har vi på tværs af de 5 Nordalsiske sogne (Oksbøl, Nordborg, Havnbjerg, Egen og Svenstrup) et godt samarbejde med flere fælles arrangementer.
Vi kan tilbyde vores kommende præst:
● To visionære og positive menighedsråd.
● Et mangfoldigt og aktivt kirkeligt liv på tværs af sognene, f.eks. med musik, koncerter og foredrag.
● Et godt og tæt samarbejde med sognepræsten i Egen sogn, begge menighedsråd samt medarbejderne i de to sogne.
● To smukke middelalderkirker.
● Et velfungerende plejecenter i Guderup med en månedlig gudstjeneste som deles ligeligt mellem de to præster i pastoratet.
● En sognegård i Egen, der ligesom Konfirmandladen i Svenstrup er indrettet til at kunne huse møder, undervisning og foredrag.
Vores ønsker til vores kommende præst:
● Befinder dig godt med den traditionelle gudstjeneste, og er åben for nye tiltag.
● Du kan formidle det kristne budskab nærværende, levende og vedkommende for alle.
● Du er udadvendt og engageret, med lyst til at være synlig og aktiv deltagende i lokalområdet.
● Du har interesse for kirkeligt børne- og ungdomsarbejde.
● Du har forståelse for og lyst til at arbejde med de ældre i sognet.
● Kørekort er en fordel.

Noget af det som du møder i Egen-Svenstrup Pastorat samt nærområdet (Sønderborg Kommune)
● Egen-Svenstrup Pastorat har en folkeskole i Guderup (Nørreskov-skolen) med ca. 370 elever og en friskole i Svenstrup, begge med elever fra 0.-9. kl. og SFO. Der er også en efterskole i Nordborg og en i Fynshav.
● Gode pasningsmuligheder i form af vuggestue, dagpleje og børnehaver.
● I Sønderborg er der flere gymnasier samt Syddansk Forskerpark og Syddansk Universitet.
● Der er gode jobmuligheder på Als med 2 store industrivirksomheder som Danfoss og Linak. Der er talrige virksomheder i Sønderborg, og indenfor en overskuelig transporttid er der flere jobmuligheder.
● Der er gode transportmuligheder til og fra Als såsom med bus, tog eller fly.
● Universe Science Park, oplevelsesparken En verden af spænding for hele familien, som ligger tæt på Svenstrup. I nærheden af parken tæt på skov og strand er der bygget et stort ferieresort Center Parcs Nordborg Resort.
● På toppen af Als har vi Nordborg som er en lille hyggelig handelsby med gode traditioner.
● Sønderborg byder på et bredt kulturliv i stærk udvikling med bl.a. en flot koncertsal i Alsion, som er hjemsted for Sønderjyllands Symfoniorkester. I Sønderborg er der bl.a. et hyggeligt cafémiljø, spændende restauranter og en skøn havnefront, biograf og teateroplevelser – herunder Sønderborg Revyen. Det nyeste skud på stammen er hotel Alsik, der nok mest er kendt for sin gourmetrestaurant ”Syttende”. Byen har et hyggeligt og levende handelsliv med både kendte kædebutikker og små specialforretninger. Sønderborg har også en velfungerende musikskole, der har opfostret flere musik- og sangtalenter.
● Als er et naturskønt område, der emmer af historie, og der er kort afstand til både skov, strand og vand. Der er en del lystbådehavne på øen.
● Kort afstand til de tyske byer, f.eks. havnebyen Flensborg og metropolen Hamborg.
Din kommende bolig:
● Præstegården er opført i 1806. Boligen er på 325 m2, hvoraf 70 m2 udgør embedsdelen.
● Præstegården er meget smukt beliggende tæt ved kirken i en stor dejlig parklignende have, med masser af muligheder for indretning med et personligt præg. Til præstegården hører også en lille skov og en eng ud til åbne marker.
● Boligen blev i 2009 gennemgribende renoveret og bliver løbende vedligeholdt, så den fremtræder i en oprindelig smuk stil – indvendigt og udvendigt. Se flere detaljer på www.svenstrupkirke.dk
Yderligere information om vores to sogne kan du finde på www.sogn.dk
For mere information kontakt:
Kbf-præst i Egen Sogn, Kitty Hovgaard, khj@km.dk eller tlf. 74 45 84 90.
Interesserede ansøgere er også velkomne til at kontakte ovennævnte for fremvisning af kirker og præstegården i Svenstrup.

Vil du gøre en forskel som korshærspræst?
Hos Kirkens Korshær Varmestue i Sønderborg søger vi en præst, der vil være med til at skabe håb, nærvær og værdighed for mennesker i nogle af livets sværeste situationer.
Kirkens Korshær er en social folkekirkelig hjælpeorganisation, der arbejder blandt samfundets mest udsatte: Ensomme, fattige, hjemløse, psykisk syge og mennesker med misbrug. Vi tror på, at hvert menneske er unikt og uendeligt værdifuldt – og det er dét menneskesyn, der driver vores arbejde hver eneste dag.
I Sønderborg driver vi en varmestue samt to herberger – ét for voksne og ét for unge – som vi deler matrikel med. Her møder vi dagligt mennesker, der har brug for mere end blot et måltid, og men midt i alt dette er der også brug for det eksistentielle rum. Med gudstjenester, kirkelige handlinger og samtaler.
Vi søger derfor en præst, der har lyst til at være til stede midt i menneskers liv – også når det er rodet, uforudsigeligt og sårbart.
Hos os får du
• En arbejdsplads funderet i et kristent livssyn med fokus på omsorg, respekt og nærvær
• Et engageret fællesskab med 5 ansatte, ca. 40 frivillige og kontakt til omkring 75 brugere
• Erfarne og fagligt stærke kollegaer, der udvikler sig sammen
• En kultur præget af åbenhed, ærlighed og trivsel
• Mulighed for at præge din egen rolle og sætte dit personlige aftryk
Vi arbejder med struktur og genkendelighed for vores brugere – men giver samtidig plads til fleksibilitet og nye idéer.
LINKS





Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste
🕑 Fuldtid | Nordborg | 2026-06-15 15:00:00
Ansøg på e-mail
Haderslev Stift
Egen Kirkevej 2, Egen
6430 Nordborg
15-06-2026 15:00
Retur til søgning





