
Køge Pastorat, Roskilde Stift - Konstitueret sognepræst (oa)
Konstitution som sognepræst i Køge Pastorat, Køge Provsti, Roskilde Stift
Stillingen som deltidsbeskæftiget overenskomstansat sognepræst i Køge Pastorat, Køge Provsti skal besættelse ved konstitution.
Stillingen er tidsbegrænset fra 1. september 2026 eller snarest muligt derefter og indtil til 31. august 2028.
Stillingen er en deltidsstilling svarende til 50% af fuldtidsbeskæftigelse.
Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.
I embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet kan du læse om sognet og hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede. Embedsbeskrivelsen kan læses på Roskilde Stifts hjemmeside www.roskildestift.dk samt på Præsteforeningens hjemmeside.
Har du lyst til at læse mere om Sognet og hvordan kirkelivet m.v. er i sognet, kan du også orientere dig på sognets hjemmeside: Velkommen | Køge Kirke - Sct. Nicolai
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Cirkulære om overenskomst for Akademikere i staten
Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.
Du vil også få et særligt tillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på kr. 11.100,00 årligt for en fuldtidsstilling. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.
Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.
Der er ikke knyttet nogen tjenestebolig til stillingen.
Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B).
Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.
Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.
Alle kvalificerede ansøgere uanset køn opfordres til at søge stillingen.
Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.
Er det første gang, du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Ulla Thorbjørn Hansen, ligeledes inden ansøgningsfristen udløber.
Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Roskilde Stift pr. mail til: kmros@km.dk Ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest 24. august 2026 kl. 15.00.
Kontaktoplysninger menighedsrådsformand Kai Jensen, Køge Sogn
Telefon 40 59 97 29 ∙ E-mail: kai.koege@gmail.com
Kontaktoplysninger provst Jens Elkjær Petersen, Køge Provsti
Telefon 51 85 64 42 ∙ E-mail: jep@km.dk
Kontaktoplysninger Roskilde Stift
Telefon 46 38 19 20 ∙ E-mail: kmros@km.dk
Der oplyses flg. om embedet:
Præst ved Køge Kirke – 50% stilling

Embedsbeskrivelse
Køge Kirke søger en engageret præst til en 50% stilling med særligt fokus på kirkelige handlinger.
Køge Kirke er en levende og aktiv bykirke midt i Køge. Kirken har rødder tilbage til 1300-tallet. Hver uge træder mange mennesker ind i det gamle kirkerum til dåb, vielser, bisættelser og gudstjenester.
Vi oplever stor søgning til kirken og har et højt antal kirkelige handlinger, som fylder en væsentlig del af præstearbejdet. Derfor søger vi en præst, som har lyst til og glæde ved mødet med mennesker i nogle af livets største øjeblikke.
Samtidig ønsker vi en kollega, som vil være en del af kirkens fællesskab og liv – også i en deltidsstilling. Vi lægger vægt på samarbejde, engagement og lysten til at bidrage til kirkens fortsatte udvikling.

Køge Kirke er kendetegnet ved høj aktivitet og stor åbenhed. Ud over de mange kirkelige handlinger rummer kirken blandt andet gudstjenester, koncerter, børneaktiviteter, natkirke og forskellige kulturelle arrangementer.
Vi arbejder bevidst med at bruge det historiske kirkerum på måder, som taler ind i menneskers liv i dag.
Vi er et arbejdsfællesskab med et velfungerende menighedsråd og en engageret medarbejdergruppe bestående af præster, organister, kirketjenere, kordegn, administration og øvrige ansatte.
Derudover er der 3 kirkegårde tilknyttet kirken med 6 gartnere. Inden sommerferien åbner et nybygget kapel, hvor man også forventes at skulle varetage handlinger.

Samarbejde, god kommunikation og en uhøjtidelig omgangstone betyder meget for os.
Vi bekender os ikke til en bestemt kirkelig retning, men ligger på den grundtvigske midterbane med et ønske om at være en folkekirke med plads til forskellighed, kvalitet og begge ben på jorden.
Vi forestiller os, at du:
- trives med kirkelige handlinger og mødet med mange mennesker
- er en fagligt dygtig og nærværende præst, med sans for kvalitet.
- har lyst til at indgå aktivt i samarbejdet omkring kirkens liv og arbejde
- bidrager med engagement, initiativ og gode idéer
- værdsætter et kollegialt fællesskab præget af humor, fleksibilitet og fælles ansvar
Der er ikke knyttet tjenestebolig til stillingen, men et kontor i sognegården vil blive stillet til rådighed.
Henvendelse kan ske til
Menighedsrådets formand Kai Jensen, tlf. 40 59 97 29, mail: kai.koege@gmail.com eller til kirkens præster.
LINKS





Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste
🕑 50% | Køge | 2026-08-24 15:00:00
Ansøg på e-mail
Roskilde Stift
Kirkestræde 26
4600 Køge
24-08-2026 15:00
Retur til søgning







